I titelnummeret ’You Want It Darker’ på Leonard Cohens nye album kaldes der meditativt på hebraisk og engelsk: »Hineni, hineni / I’m ready, my lord«. »Her er jeg / Herre, jeg er parat« er bare et af stederne på den 82-årige jødiske canadiers nye album, hvor han med kælderdyb, mørk stemme mere messer end synger poesi fra livets yderste position.
Derude, i nærheden af døden, klinger begæret, frygten, troen, håbet, fortiden, fremtiden – alt – anderledes, end det gjorde engang. Og anmelderne er enige om, at Leonard Cohen på ’You Want It Darker’ formulerer sig om det dybsindige og ugennemtrængeligt svære stof på smukke, kloge, humoristiske og reflekterende måder. Anmeldelserne af ’You Want It Darker’ tyder på, at Cohen har givet sine fans endnu en samling af sange, som tanke og sjæl kan gå i dialog med, og hele kroppen kan synke ind i.
I Politiken skrev musikredaktør Simon Lund i sin 5-hjertede anmeldelse om grundelementerne i en udgivelse fra Cohen, at den har »et skæbnesvangert drama og underliggende mørke, der er en sikker sans for afvikling af fortællinger, en fornemmelse af en højere mening i et tilfældigt kast med livets terninger«.
Særegen sangpoet
Simon Lund fremhævede dertil »den gennemborende enkelhed«, »den velkendte sorte humor« og »resterne af en livslang brydekamp med passioneret kærlighed« som karaktertræk i sangskrivningen hos en mand, der har beskæftiget sig med dødelighed mange gange før. Men næppe nogensinde så spirituelt og konkret som på ’You Want It Darker’. Her gøres regnskaber op i uforglemmelige linjer som »I struggled with some demons – they were middle class and tame« – på dansk: »Jeg kæmpede med dæmoner – de var småborgerlige og tamme«.
LÆS SIMON LUNDS ANMELDELSE
Ingen kan håndtere livets slutpunkt med samme intensitet som CohenLeonard Cohen voksede op i et kvarter beboet af Montreals højere middelklasse. Han havde lange universitetsuddannelser i litteraturvidenskab med sig fra både hjembyen og New York, han havde skrevet adskillige bøger, og han havde rundet de 33 år, inden han i 1967 gik i gang med at gøre karriere inden for et sangskriverfag, der betragtedes som ungdommens og oprørets.
Fra og med sin debut ’Songs of Leonard Cohen’ i 1967 var han på alle måder en særegen sangskriverpoet, og der gik faktisk også mange år, før han nåede et bredt og mere pop-orienteret publikum. Det skete, da han i 1982 indsang albummet ’Various Positions’ sammen med Jennifer Warnes.
Hele Leonard Cohens karriere har været speciel. Han er blevet ved med at være lige interessant at lytte til, og han har måske også i mange år været nødt til at holde fast i et publikum: Fra begyndelsen af 1990’erne var han i en årrække lærling i et zenbuddhistisk kloster i Californien. Imens stjal hans forhenværende manager Kelly Lynch hele hans opsparing, hvorfor han igen måtte ud på lange turneer med sine sange.
Nødvendig arbejdsdisciplin
Ikke at det var ham meget imod at arbejde. Hvor han fra sin mor har arvet musikaliteten, melankolien og depressionerne, har han fra sin far arvet ordenssans og disciplin. I et interview i Politiken i 1992 fortalte han om, at arbejdsdisciplin for ham er en kim til at kunne fungere som menneske:
»Jeg har altid været alvorlig omkring det at arbejde. Om hvad arbejde egentlig er. Det er for mig den eneste måde at opdage min selvrespekt på. Ellers får jeg en uudholdelig fornemmelse af lastefuldhed og skam. Jeg tror, man behøver en særlig slags munterhed, en særlig slags humor og en særlig slags fortvivlelse for at arbejde på sin fulde kapacitet«.
MERE COHEN
Cohen-biografi er velskreven og inspirerende læsningMed tiden har Leonard Cohen ikke blot beholdt sine gamle fans, men også fået nye. De store kvaliteter i hans sangskrivning, hans elegante og ydmyge fremtoning og hans stadige evne til at arbejde sammen med mennesker, der skriver bedre melodier og arrangementer end han selv, har gjort, at han med stor succes har turneret i det seneste tiår, og at der er høje forventninger til ethvert nyt udspil fra ham.
Er ’You Want It Darker’ imidlertid det allersidste Cohen-album? Der er unægtelig noget testamente over lyden af et menneske, som sammen med The Shaar Hashomayim Synagogue Choir fra Montreal og produceret af sin søn Adam Cohen synger »I’m ready, my lord«, og som ovenikøbet i et interview i The New Yorker for nylig har udtalt: »Jeg er parat til at dø. Jeg håber ikke, at det er alt for ubehageligt«.
De sætninger er gået verden rundt, men Leonard Cohen ville ikke være sig selv, hvis udtalelsen ikke havde havde fået modvægt af andre svar. Måske er man parat til at dø i det ene øjeblik. Måske udskyder man i det næste øjeblik sin afklaring, i hvert fald indtil solen er stået op endnu en gang. I det samme interview i The New Yorker talte Cohen om spiritualitet som noget, der ikke kan begribes, men altid er der og påvirker, hvordan man har det, og hvad man gør.
MERE COHEN
Leonard Cohen er stadig i en klasse helt for sig selvSpiritualiteten er allestedsnærværende i stemningen på ’You Want It Darker’. I interviewet eksemplificerer Cohen spiritualitetens indflydelse på en helt vidunderlig Cohen-måde. Som står han rolig, midt i orkanen, med et glimt i øjet. Når han nu om dage er skrøbelig og kraftesløs, er det spiritualiteten, der får ham til at sige til sig selv:
»Du taber dig for meget Leonard. Du skal dø, men du behøver ikke at fremskynde processen entusiastisk. Tving en sandwich i dig«.
Det gælder om at have noget at stå imod med. Sommetider skal der en sandwich til. Andre gange kan en Leonard Cohen-sang gøre hele forskellen.
fortsæt med at læse
