0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Russer legede med Bachs mesterværk

Alene på scenen med det sorte Steinway-flygel viste pianisten Igor Levit, at ’Goldberg-variationerne’ ikke bare er stram struktur, men også fantastisk, fjollet og helt igennem menneskelig leg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Også de mange farver, der kan trylles frem på et flygel, havde Igor Levit overskud til at lege med, da han spillede Bach solo i Tivoli.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke mange værker i den samlede musiklitteratur, der kalder på mere respekt og beundring end Bachs 30 variationer over en enkel, smukt udsmykket lille melodi, som Bach selv kaldte en aria. En lille sangbar sag, med andre ord. »Klaverøvelse bestående af en aria med forskellige forandringer«, døbte Bach sit knap 1 ½ time lange værk, der den dag i dag, mere end 2 ½ århundrede efter at komponisten forlod denne verden, stadig er en af de helt store udfordringer på de sorte og hvide tangenter.

Vi kender værket som ’Goldberg-variationerne’, fordi en anekdote hos en af Bachs biografer siger, at Bach skrev værket til en greve, der led af søvnbesvær, og som i sin ansættelse havde en ung musiker ved navn Goldberg. Når greven ikke kunne sove, bad han Goldberg spille en af variationerne for sig.