Vi talte om det i pausen efter første del af ’Messias’ i Holmens Kirke, hvor kormanden Mogens Dahl for tiende gang dirigerede sit stilfærdigt underspillede bud på en perfektioneret ’Messias’.
Kvinderne på rækken bag mig var ikke sikre på, de var så vilde med det endda. For en ting var altsolisten, der satte det dramatiserende i fortolkningen så højt, at et tydeligt registerskift i hendes dybe stemme på ingen måde blev forsøgt skjult.