Vi talte om det i pausen efter første del af ’Messias’ i Holmens Kirke, hvor kormanden Mogens Dahl for tiende gang dirigerede sit stilfærdigt underspillede bud på en perfektioneret ’Messias’.
Kvinderne på rækken bag mig var ikke sikre på, de var så vilde med det endda. For en ting var altsolisten, der satte det dramatiserende i fortolkningen så højt, at et tydeligt registerskift i hendes dybe stemme på ingen måde blev forsøgt skjult.
Men hvad med resten af denne ’Messias’, der holder så meget igen? Hvor var saften, kraften og drønet fra et kingsize kor? Manglede der ikke noget?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her