0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelser: Her er tre jazzudgivelser, der giver varmen i januar

Skuespillerinden Stina Ekblad læser tekster op til Anna Kruses sange, alt imens Lillys musikalske dialoger med guitaristen Gilad Hekselman skaber fortroligt nærvær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Johnsen
Foto: Mette Johnsen

Anna Kruse sange er smukt arrangerede, og sangenes kompositioner formidles med idérigdom.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med ’Himlens Rand’ afrunder den herboende svenske sangerinde Anna Kruse en pladetrilogi med sange til tekster af den eminente finsk-svenske digterinde Edith Södergran (1892-1923), der står som en af de helt store, moderne poeter i Norden med sit personlige og særegent kvindelige sprogunivers, på en gang melankolsk og livsfejrende.

Det er således et forpligtende materiale, Anna Kruse har kastet sig over, men hun forvalter det med både respekt og egensindig personlighed. Allerede ’Lyckokatt’ (2009) var en vellykket udgivelse med smukt formede kompositioner og et orkester med nogle af Skandinaviens førende musikere, der pustede liv i Kruses sange.

Siden kom den ligeledes charmerende – også titlen! – ’Champagne fötter’ (2013). Nu foreligger så det tredje bidrag, ’Himlens Rand’, til en pladetrilogi, der alt i alt er lidt af en bedrift.

På ’Himlens Rand’ synes Kruse at have strammet sin sangskrivning yderligere ind imod digtenes essenser, og orkestret er underordnet og i samklang med sangenes kerneudtryk. Alt tjener det formål at bringe Södergrans ’stemme’ til live. Og netop det løses på raffineret vis.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter