Et symfoniorkester er ikke en monstrøs masse af mennesker med onde viljer og fråden siddende i alle 80 mundvige. De er professionelle, flere af dem smiler endda. Og ikke udelukkende for at skjule hugtænderne.
For en dirigent kunne man sige, at det er så enkelt: I orkestret skal de gøre, som dirigenten – de skal følge dirigentpinden, om det så var til Helvedes porte. Men hvis man er en ung dirigent, der gerne vil vinde en konkurrence, og som trods alt har begrænset erfaring med at stå over for dette mangehovedede væsen, må orkestret synes frygtindgydende. Der er lille dig. Og så er der dem!




























