Rockmusikken er et af de områder, hvor et lettere hysterisk og selvoptaget følelsesregister ikke blot er acceptabelt, men betragtes som beundringsværdigt. At det skingre tonefald signaliserer dybde og særlig følsomhed, er en vedtaget præmis. Der er imidlertid stor forskel på, om man vender det indad eller udad. Spørg bare Billy Corgan fra Smashing Pumpkins, der med vekslende held har forsøgt sig med begge dele.
Som skuespiller har Jared Leto, siden han slog igennem i ’Requiem for a Dream’, været feteret. Han vandt tilmed en Oscar for ’Dallas Buyer’s Club’, men Leto spiller også så meget igennem, at han ofte deler vandene. Selv når han spiller en mystisk milliardær i den nye ’Blade Runner 2049’, er der antydningen af en hysterisk kant.




























