Jacob Dinesen er gået omkuld. Lige der midt på scenen foran 2.000 mennesker, der laver den slags larm, som 2.000 begejstrede mennesker laver, når de er til koncert. Der bliver piftet, skrålet og hujet.
For et øjeblik siden tonsede hovedpersonen selv rundt nede i mylderet blandt fans, der krammede, klappede og fik en snert af ham. Men nu ligger han der på ryggen i sin sorte skjorte og smalle jeans. Udmattet og gennemblødt af sved.
Han spiller rockmusik. Den slags rock, der passer rigtig godt til en landevejstur uden endedestination. Det er god gedigen køre-snakke-rock-musik, der altså også fungerer live.
»Vand!«, lyder det pludselig hæst, mens han spiller rollen som en falden forsanger og forsigtigt kommer tilbage på benene. Godt hjulpet på vej af sit band, der holder gang i musikken, og af jubelråb fra publikum.
