Lyt til artiklen
Den nordamerikanske natur er blevet besunget mange gange i folkmusikken, og torsdag efter middag blev dens landskaber igen foldet ud i det lille Pavilion-telt, hvor canadiske The Weather Station tog os med på en køretur langs bjerge, søer og strande med myg, fluer og svaler over hovedet.
Men det er netop gennem bilruden, at naturen glider forbi. Det er i rummet mellem hendes blik og landskabet, vi befinder os, når hun synger om, hvordan det derude har det med at trække sig væk fra hende, mens hun forsøger at skrive og spille sig tættere på. Det er sange om erindring, om den gang hun følte klipperne smelte sammen med huden på hendes kind, når hun lå der og bare var en del af hele.
