En enkelt kvindestemme, der – allerede inden sidste tone i aftenens første arie var klinget helt ud – råbte »bravo!« Mere skulle der ikke til, før al tvivl var fejet af banen med hensyn til, hvorvidt kærligheden til tenorstemmer stadig lever, nu her længe efter at De Tre Tenorer i 1990’erne fejede benene væk under et bredt publikum.
Kærligheden til de kraftfulde, men følsomme høje mandsstemmer trives i bedste velgående, og der kommer stadig nye af slagsen til. Nogle gange endda en helt forrygende ny tenor. Som Bror Magnus Tødenes.




























