Lyt til artiklen
Der mødte den amerikanske jazzpianist Herbie Hancock et besynderligt syn, da han trådte ind på scenen i Vesterbrospillestedet Saga en januartirsdag i 1984. Et delt publikum.
I den ene halvdel af salen stod helt unge drenge med kasketter og skuttende attitude. I den anden sad folk i rullekrave og med piben stukket ned i skjortelommen. Salen var delt mellem den lille gruppe af hiphoppere, som Danmark havde på det tidspunkt, og som ikke engang vidste, at det var det, de var, og så det trofaste jazzpublikum, der for længst var blevet en institution i sig selv.
