0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fans af Radioheads Thom Yorke vil juble over hans musik til horrorfilm

Trods ærefrygt for det italienske progrockband Goblin takkede Thom Yorke ja til at lave sit første soundtrack nogensinde til Luca Guadagninos remake af horrorfilmen 'Suspiria'. Og Yorke har bestået svendeprøven.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Thom Yorkes lyse stemme skærer sig gennem atmosfærens blygrå skylag som blegt lysende englesværd.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

’Suspiria’-instruktøren Luca Guadagnino måtte tigge og bede godt og grundigt, før han fik overtalt Thom Yorke til at lave Radiohead-sangerens første rigtige soundtrack. At det lykkedes til sidst, har ingen af parterne haft grund til at fortryde, kan man konstatere, når man hører det dobbeltalbum, der er blevet resultatet af anstrengelserne.

At lave et soundtrack er noget helt andet end at lave et ’rigtigt’ album. Det er en bestillingsopgave, hvor opdraget kommer fra den ydre og ikke den indre verden. Soundtracket har en funktion, en opgave, der skal løses. Men gang på gang viser det sig også, at arbejdet med et lydspor kan frigøre nye kræfter i en kunstner.

Radioheads musik i almindelighed og Thom Yorkes solo-udgivelser i særdeleshed har allerede en del berøringsflader med lydsporet. Brug af stemningsskabende klangflader og overraskende brud i musikkens fortælling har længe været en integreret del af Yorkes udtryk og værktøjskasse.