Når Bachs musik rigtig kører, er det en dansende motor af instrumenter, der jagter hinanden rundt i cirkler, mens korets stemmer lægger tryk på de helt rigtige stavelser i teksten. Så historie, rytmer og melodier lægger sig smukt i rummet i et sindrigt vævet klangtæppe i alle mulige mønstre og farver.
Men hvad nu, når akustikken er så stor, at begyndelser bliver uldne og slutninger får lov at hænge? Så farverne flyder sammen til en masse af klang.




























