Den 24-årige rapper MHD kommer muligvis ikke til at gennemføre sin koncert 30. januar i København. Han er mistænkt for drab i et bandeopgør.
Foto: Leo Mouren/Ritzau Scanpix

Den 24-årige rapper MHD kommer muligvis ikke til at gennemføre sin koncert 30. januar i København. Han er mistænkt for drab i et bandeopgør.

Musik

Danmarks-aktuel fransk rapper er sigtet for drab

Rapperen MHD, der 30. januar skal spille i København, mistænkes sammen med tre andre for drab i bandeopgør.

Musik

Den franske rapper MHD skal 30. januar optræde i København, men koncerten kan muligvis komme i fare for at blive aflyst, fordi den 24-årige kunstner er blevet sigtet for drab.

Sammen med tre andre mistænkte er Mohammed Sylla, som MHD egentlig hedder, blevet anholdt af politiet.

De fire personer mistænkes for i juli sidste år at have været indblandet i et slagsmål, hvor en ung mand døde.

Mohammed Sylla afviser beskyldningen, oplyser hans advokat Elise Arfi i en meddelelse til det franske nyhedsbureau AFP.

En kilde tæt på efterforskningen betegner slagsmålet, der fandt sted i Paris, som et opgør mellem to rivaliserende bander.

En 23-årig mand døde af knivstik og slag, og det er det dødsfald, som Mohammed Sylla ifølge politiet er medskyldig i.

Mohammed Syllas advokat derimod siger, at han ’aldrig har været involveret i bandekonflikter’.

Rapperen er mest for sangen ’Afro Trap Part. 3 (Champions League)’, som er en hyldest til fodboldholdet Paris Saint-Germain (PSG).

Søndag poserede MHD på sit seneste indlæg på Twitter med Kylian Mbappé - en af PSG’s største stjerner.

Torsdag skulle MHD have optrådt i Luxembourg, men koncerten blev aflyst. Ifølge avisen Le Figaro er det uvist, om hans øvrige planlagte koncerter i Europa kan gennemføres.

MHD optrådte med stor succes i Store Vega i 2017, og i 2018 holdt han ifølge billetfirmaet Live Nation ’folkefest’ på Roskilde Festival.

Live Nation, der står for billetsalget til koncerten med MHD 30. januar i Den Grå Hal i København, oplyser i en mail, at man ’ikke har nogen kommentarer på nuværende tidspunkt’. Endvidere oplyses, at man ’ikke kender sagens detaljer’, og at man ’ikke har lyst til at spekulere’.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce