Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Den britiske sangerinde Nao stod i midten af salen og snurrede rundt, under sin koncert sang hun om Saturns livscyklus og andre forviklinger.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En futuristisk og heliumballon-agtig udgave af Chaka Khan: Britisk sangerinde sugede rampelyset til sig som sollys i Store Vega

Nao viste under koncerten, at hun er lidt stærkere i albumform, hvor sangene får mere kant end live, men hun vandt hjerterne med sin ydmyge og nærværende måde at optræde på.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den britiske sangerinde Nao minder om en lidt mere futuristisk og mere heliumballon-agtig udgave af Chaka Khan. Onsdag aften sugede hun rampelyset til sig som sollys, da hun gjorde sin entré i Store Vega.

Nao indledte koncerten i det store publikumshav og sang ’Another Lifetime’ fra sit seneste album ’Saturn’. ’Saturn’ er et astrologisk værk, et livshoroskop om kærlighed. I en tid, hvor astrologien vinder frem hos et yngre publikum, har Nao indkapslet den astrologiske selvhjælp, der ligger ude i universet, i sin musik.

»Jeg har sunget, siden jeg var 14 år, og jeg er 30 år nu. Jeg var baggrundssanger for andre, indtil jeg for fem år siden spurgte mig selv, hvordan mon det ville være at stå forrest«, fortalte hun undervejs.

Naos succes er også fortællingen om de tumultagtige tyvere. Hun fortalte publikum, at hun var stærkt inspireret af det, der hedder ’Saturn return’, som er en slags kosmisk konfirmation i årene mellem 27 og 31, hvor man træder i karakter og dermed ind i de voksnes rækker.

Nao har i en alder af 30 år endelig fundet sin plads i verden. Under koncerten dansede hun frit, hun havde ikke nogen grundigt indstuderet koreografi, og hun hvilede i sig selv med en frihed, man sjældent ser foldet ud hos kvindelige solister, der døjer med et pres om at se helt rigtige ud, imens de udtrykker autentiske og rodede følelser.

Hvis hun fik lyst til at snurre rundt i cirkler, så snurrede hun rundt i cirkler, også selvom hun blev lidt for rundtosset og vaklede bagefter.

Sin helt egen lyd

Nao fik for alvor opmærksomhed, da hun i 2015 slog pjalterne sammen med den britiske elektroniske duo Disclosure på sangen ’Superego’. Dermed indskrev hun sig i lyden af den nye blomstrende britiske elektroniske musikscene, som var i tæt symbiose med soul og R&B.

Efter at producere som James Blake, Jamie XX og Mura Masa de sidste syv år har reformeret den britiske elektroniske lyd, er sangerinder som Nao, Jessie Ware og Katy B spiret frem i sange, der løfter sig over den mere konventionelle R&B-skabelon fra USA.

Nao fortalte, at hun er inspireret af neo-soulsangere som Lauryn Hill, Erykah Badu og D’angelo. »Kender I sangen ’Brown Sugar’?«, spurgte hun, inden hun lod sin egen ’Inhale Exhale’ smelte sammen D’Angelos silkebløde ’Brown Sugar’ fra 1995.

Det var et af de øjeblikke under koncerten, hvor musikken fungerede dårligst, men hvor der til gengæld var mest nerve. Nao har sin helt egen lyd, som publikum var fortrolige med; det var tydeligt, når de sang med på alle Naos sange, sange som ’Adore You’, ’Fool To Love’, ’Orbit’ og til sidst ’Firefly’ og ’Bad Blood’.

Nao viste under koncerten, at hun er lidt stærkere i albumform, hvor sangene får mere kant end live, men hun vandt hjerterne med sin ydmyge og nærværende måde at optræde på.

»I didn’t expect this«, var hendes reaktion på publikums konstante jubel.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden