Megan Thee Stallion slår med sit formelle debutalbum en streg over al snak om, at nutidens rappere ikke kan levere rim og rytme.
Beat-anmeldelse
Megan Thee Stallion: Fever. 300
Hun er 22 år og af den gamle skole, der spytter rim ud som fra en maskinpistol, praler med sin verbale akrobatik og får kinderne til at blusse med sin grovkornede seksualundervisning: »Lick, lick, lick, lick, lick. This is not about your dick/ These are simply just instructions on how you should treat my clit«.
Stallion forskyder magtbalancen i hiphoppens maskulinitetskultur med sit tromlende begær, magtfulde selvtillid og en lige så beskidt som præcis levering. Hun er selvskabt, hun er rowdy og årets sensation på den amerikanske hiphopscene.
Personligt savner jeg musikalsk variation over de 14 skarptskårne tracks, men er stadig godt underholdt. Som det bliver sagt et sted på ’Hood Rat Shit’: »It’s fun to do bad things«.
fortsæt med at læse
De færreste musikere gør en forskel på den måde, Tyler, the Creator er i gang med
-
Pladeselskab nægter at udgive ikonisk rapalbum digitalt: De La Souls plade fra 1989 er et mesterværk. Men du kan ikke få lov at høre det
-
Ualmindeligt smukt: Det er en stor oplevelse at høre dansk duos album i et åndedræt, liggende i græs med næsen i sky og lukkede øjne
-
Et uuuuutroligt langt farvel: Det var, som om han kastede sig ind i hver eneste sang med knopperne forrest




























