Boybands er den dal, man må vandre igennem for at se sit begær i øjnene, når man går fra barn til vokseværk. Siden 1960’ernes Beatles-mani har syngende og dansende grupper af drenge været en vigtig del af unge menneskers overgangsrite. Det er dem, der har givet os mulighed for at få afløb for alle de indestængte teenagefølelser.
At stå til en stadionkoncert og høre et populært boyband optræde er som at være vidne til en kultisk dyrkelse, et massehysterisk ritual eller en væbnet revolution, der er ikke rigtig plads til alle de følelser, publikum deles om at have, de vælter ud over det hele, og man får ondt i ørerne.




























