Where have all the good songs gone?« synger Bill Callahan på sangen ’Writing’, og måske er det ikke så meget et spørgsmål til verden, som det er et spørgsmål til ham selv. For sidst, vi hørte nyt fra ham, var i 2014 med albummet ’Have fun with God’. Det lader til, at han har tænkt og dagdrømt meget siden sidst, og at han har givet slip på sin tendens til finurlighed som den, han for ti år siden sang fra på albummet ’Sometimes I Wish We Were an Eagle’. Et album, som fik rosende anmeldelser og havde stærke sætninger som den i sangen ’Jim Cain’, der lyder »I used to be darker/ Then I got lighter/ Then I got dark again.«
Bill Callahan bevæger sig i spændingsfeltet mellem folk, country og poesi og har siden 1990 udgivet en lang række album under aliasset Smog. Som Smog viste han en særlig fornemmelse for livets mærkværdige og drømmeagtige scener, og jeg har altid læst hans sange som noveller med melodier til. Han mestrer stemninger og historier, og den evne folder sig smukt ud på dette nye album. For eksempel når han bader med sin kone og elsker med hende under måneskinnet i sangen ’Confederate Jasmine’ som jeg vil oversætte til dansk for at vise digtet i teksten:
