Den amerikanske popstjerne Ariana Grande har måttet undskylde, efter hun lavede en upassende joke om en amerikansk pige, der blev myrdet i 1996. Det skriver det britiske musikmagasin NME.
Miseren skyldes et instagramopslag, der nu er blevet slettet, hvor Grandes ven Douglas Middlebrook delte en række magasinforsider med pigen JonBenét Ramsey, der blev myrdet som seksårig i et endnu uopklaret mord, som gennem årene har trukket tusindvis af overskrifter i USA. »Ingen har været på forsiden af flere magasiner«, stod der i opslaget.
»Jeg glæder mig til, at det bliver dit kostume til halloween«, kommenterede Ariana Grande, og det er denne spøg, hun undskylder for.
Ariana Grande rydder top-3 som den første siden The BeatlesEn twitterbruger, som tog et skærmbillede af kommentaren, før den blev slettet, undrer sig over, hvad Ariana Grande har gang i.
»Ariana er en 26-årig kvinde, vi burde tro var moden, men som i stedet har skamløshed nok til at gå ind på Dougs opslag om JonBenét Ramsey og skrive: »Jeg glæder mig til, at det bliver dit kostume til halloween«. Og hun sætter endda et motherfucking hjerte efter det«, skriver brugeren.
De forskellige reaktioner har fået Ariana Grande til at gå ud på Twitter for hurtigt at undskylde for joken.
»Jeg slettede det hurtigt og forstår, at det overhovedet ikke er sjovt. Det var ikke i orden, og jeg undskylder oprigtigt«, skriver hun.
Ariana Grandes pæne facade krakelerede, da overvågningsvideoen fra kagebutikken dukkede opI en anden kommentar, der ligeledes er slettet, men som internetbrugere har taget et billede af, skriver Ariana Grande, at hun »elsker« sine fans for at gøre hende »opmærksom på mit lort«.
»Sort humor er et redskab, jeg bruger til at klare mig, og alligevel hader jeg, når andre bruger det. Tak alle sammen for at være ægte og for altid hjælpe mig med at lære«.
fortsæt med at læse


























