Lyt til artiklen
Hvis kærlighed er en elevator, som Aerosmith jo engang hævdede med smæk for skillingen, så er Angel Olsens kærlighedselevator en helt særlig konstruktion. Nemlig sådan en, der kører op og ned på samme tid og gør det med en rasende kraft.
Næsten alle sangene på Angel Olsens fjerde album, ’All Mirrors’, udstråler denne voldsomme dobbeltbevægelse. Den stort arrangerede musik er tungt læsset med strygere og synth, men stiger ikke desto mindre til vejrs med uimodståelig himmelstræben. Men sangene, der skal transporteres, er mørke og introspektive undersøgelser af kærlighedens knaster, der egentlig lyder, som om de snarere var parat til en tur i kulkælderen.
