Lyt til artiklen
Der er gået næsten 30 år, siden Michala Petri indspillede Bachs fløjtesonater med jazzpianisten Keith Jarrett. Denne gang er duoen udvidet til en trio med en gambe – en slags forløber for celloen – der lægger silkebløde strøg mellem blokfløjtens luftige melodier og cembaloets knitrende motor.
Umiddelbart lyder det ikke, som om Petris idé om barokmusik har udviklet sig meget siden tiden med Keith Jarrett: Alt lægges klart ud i et kæmpestort luftigt rum, hvor det lykkes smukt for de tre musikere at få musikken til at flyde fokuseret og minutiøst med detaljer og balance. Når man kommer tættere på, er der masser af forskel.
