12 Alphabeat: Don’t Know What’s Cool Anymore (Warner): Efter syv års pause vendte Alphabeat tilbage med højere humør og skarpere sange på ’Don’t Know What’s Cool Anymore’. Ikke ret mange herhjemme kan levere så rendyrket og skamløs pop i en håndklappende storm af ørehængere. Og så er det lige meget, om de blander deres melodiske overskud op med country, g-funk eller en hilsen til The Beatles. Årets danske popcomeback. (sl)
11Branco: Baba Business (Sony): Hitlistekongerne Branco, Stepz og Gilli tog et skridt til siden og leverede et album hver i år. Så dominerende de også toppen af albumhitlisten. Men det var ikke den eneste forskel. Branco brugte også sin varmblodede gadehiphop til at sænke paraderne på ’Baba Business’ og fortælle om bagsiden af det brutale gadeliv, han ellers har brystet sig af. Bekendelser, der stod stærkt i albumformatet. (sl)
10Bisse: Tanzmaus (Showbisse Inc): Album nr. 9 på blot 5 år fra Bisse var ikke det proklamerede countryalbum, men en mere blandet landhandel. Kabaret og country, satire og selvransagelse sådan lidt i øst og vest. Var ’Tanzmaus’ ikke Bisses bedste, så var niveauet immervæk højt og ’Hula’ og Emoticon’ ubetalelige. (ks)
9Kutimangos: Afrotropism (Tramp): Det danske afrojazzfunkband nøjedes ikke med at befæste positionen som overraskende dansk eksportartikel udi verdensmusikken. På ’Afrotropism’ gik The KutiMangos endnu et skridt i retning af at udforske deres egen stil, som langtfra kun er afhængig af Fela Kutis ånd. (ks)
