Suspekts nye album er den voksne mands forsøg på at bryde ud af sin blues, og sige: Hey, jeg har en tissemand, men jeg er også begyndt at filosofere over døden.​​​​

Suspekt bliver sat på plads af Anne Linnet

 Suspekt er fortsat kongerne af at tale om de ting, der helst cencureres og på trioens syvende inviterer de både Tessa og Annet Linnet på besøg til at udøve portvinspoesi og sætte deres mandeblues på plads.  Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Suspekt er fortsat kongerne af at tale om de ting, der helst cencureres og på trioens syvende inviterer de både Tessa og Annet Linnet på besøg til at udøve portvinspoesi og sætte deres mandeblues på plads. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Jeg frygtede ved første lytning af dette album, at jeg ville føle mig spærret inde i dansk musiks svar på en swingerclub for stoddere, men sådan blev det ikke, for albummet er heldigvis dejlig meget i øst og vest, ømt og hårdt, og optaget af mørke og lys og sex og død.

Suspekt har udgivet et album om at have det lidt som Friedrich Nietzsche, og meget som Charles Bukowski. Der er høj sol og mørke skyer. De rejser fra Paris til Oslo-båden og drømmer sig tilbage til vikingetiden, og de rapper fra ekstasens øverste storhedsvanvittige etagebygning og lige lukt ned i kulkælderen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her