Lyt til artiklen
Der er mange meter op til hvælvingerne over hendes hoved. Men mens uvejret bryder løs, sidder hun helt roligt lænet ind over sin kontrabas med blikket rettet nedad.
Bára Gísladóttir tror fuldt og fast på apokalypsen. Det er hende selv, der har orkestreret det kaos af skrigende, growlende furier, som uden varsel og bevæbnet med overdimensionerede, blødt klingende bas-tværfløjter får de ellers så perfekte murstensvægge i Grundtvigskirkens enorme rum til at slå sprækker. Iskolde vinde fra det nordatlantiske hyler pludselig ind til de flere hundrede personer, der er samlet på stolerækker og puder på gulvet for at lytte til Bára Gísladóttirs officielle debut som nyuddannet komponist.
