0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vogue Taiwan/Wikimedia Commons
Foto: Vogue Taiwan/Wikimedia Commons

Doja Cat toppede for nylig den amerikanske hitliste med 'Say So'.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hitsangerinde undskylder for racistiske skeletter i skabet

Doja Cat er kommet i modvind på internettet, efter det er kommet frem, at en af hendes tidlige udgivelser har en racistisk titel, og at hun beskyldes for at have deltaget i racistiske fora online.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For den 24-årige amerikanske sangerinde og rapper Doja Cat har 2020 indtil videre været et forrygende år. Hendes single ’Say So’ med Nicki Minaj har toppet Billboards Top 100, og hendes andet album ’Hot Pink’ har været blandt de ti bedst sælgende.

Men skeletterne fra hendes tidlige karriere begynder nu at rasle ud af skabet.

Fredag begyndte hashtagget #DojaCatIsOverParty at trende på sociale medier, efter at hendes sang ’Dindu Nuffin’ fra 2015 blev kritiseret for at have en racistisk titel. Hun bliver også mødt af beskyldninger om, at hun i sin ungdom var en del af racistiske videochats.

Dindu Nuffin (didn’t do nothing) er et nedladende term om afroamerikanere, der begår kriminalitet og bagefter kommer med undskyldninger. Termen er blevet brugt til at nedgøre sorte ofre for politivold.

Søndag undskyldte Doja Cat på sin Instagram for sit valg af sangtitel, men afviste beskyldningerne om, at hun havde deltaget i racistiske samtaler online.

»Jeg har brugt offentlige chatrooms til at socialisere, siden jeg var barn. Nogle af dem burde jeg ikke have været i, men jeg har personligt aldrig været involveret i nogen racistiske samtaler«, skriver Doja Cat.


Doja Cat erkender at have skrevet, indspillet og navngivet ’Dindu Nuffin’, men forklarer, at det på ingen måde er forbundet til andet end hendes personlige oplevelser.

»Den blev skrevet som reaktion på de mennesker, som brugte termen til at såre mig. Jeg prøvede at bytte rundt på betydningen, men erkender, at det var en dårlig beslutning at bruge det i min musik«, skriver sangerinden, der undskylder for at have såret eller oprevet nogen på grund af titlen og lover, at hun tager beskyldningerne »meget seriøst«.

Det er ikke første gang, at sangerinden, der er datter af en sort, sydafrikansk far og en jødisk-amerikansk mor, har måttet undskylde for sin tidligere adfærd på sociale medier. I 2018 blev hun beskyldt for at forsvare homofobisk sprogbrug i et gammelt tweet.

Doja Cat skulle have spillet på årets Roskilde Festival, som er aflyst på grund af coronavirus.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden