Budskaberne på Mobys 17. album, ’All Visible Objects’, er i takt med disse tider, hvor protesterne spreder sig fra USA til Europas gader, og nye øjne åbnes for gamle problemer.
Det begynder med morgenfestnummeret ’Morningside’, som er et højdepunkt, og derfra udvikler albummet sig mere til protestfest på numre som ’Refuge’, der sampler poeten Linton Kwesi Johnson og hans dubbede og jazzede protestdigt ’Two Sides of Silence’ fra 1980, men protesterne punkteres løbende af kedelig Buddha-techno uden retning. ’All Visible Objects’ er et politisk indigneret album, men det lyder mere søvndyssende end woke i længden. Albummet varer 1 time og 12 minutter og er præcis lige så svært at blive klog på, som Mobys karriere har været det, siden han begyndte at udgive musik i 1991.
