New York Times havde den med, da de i begyndelsen af året i anledning af 250-året for Beethovens fødsel udgav en liste med de vigtigste indspilninger af geniets symfonier, og det er svært at opdrive en mere ikonisk indspilning af Beethovens berømte 9. symfoni end den, den tyske dirigent Wilhelm Furtwängler stod for, da Wagners festspilhus i Bayreuth skulle genåbnes efter Anden Verdenskrig.
Optagelsen er ganske vist sløret, og den lyder gammel. Men det er ikke kun den uldne lydgengivelse, der gør, at musikken synes at komme ud af fjerne tåger. Det var det, dirigenten Wilhelm Furtwängler kunne. Han kunne maskere en indsats fra orkestrets instrumenter, så den ikke bare blev en overgang fra stilhed til lyd, men så den blev noget uhåndgribeligt. Noget magisk.
