’Kid A’ er stadig lyden af en usikker fremtid.

Radioheads ’Kid A’ gav ikke meget mening, da det udkom for 20 år siden. Det gør det til gengæld nu.

Stanley Donwood brugte blandt andet knive til at male albumcoveret, der med sit dystopiske landskab af pyramideagtige isbjerge, ild og sort himmel perfekt fangede stemningen på 'Kid A'.
Stanley Donwood brugte blandt andet knive til at male albumcoveret, der med sit dystopiske landskab af pyramideagtige isbjerge, ild og sort himmel perfekt fangede stemningen på 'Kid A'.
Lyt til artiklen

Da Radiohead i efteråret 2000 udsendte ’Kid A’, var der ingen, der forstod, hvad det var for en fremtid af håbløshed, krisestemning og miskommunikation, albummet tilsyneladende så ind i. Lytter man til det i dag, 20 år senere, giver dets stemninger og perspektiver til gengæld alt for god mening.

Jeg stod sammen med mine venner og ventede foran den lokale Fona for at købe cd’en på dagen. Senere ville vi tage hjem til en af os og lytte. Og det skyldes vel næppe en overvurdering af min egen generation, når jeg i dag tænker, at det blev sidste gang, at en gruppe af håbløse teenagere stod foran en butik for at modtage en rockhistorisk milepæl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her