Da Radiohead i efteråret 2000 udsendte ’Kid A’, var der ingen, der forstod, hvad det var for en fremtid af håbløshed, krisestemning og miskommunikation, albummet tilsyneladende så ind i. Lytter man til det i dag, 20 år senere, giver dets stemninger og perspektiver til gengæld alt for god mening.
Jeg stod sammen med mine venner og ventede foran den lokale Fona for at købe cd’en på dagen. Senere ville vi tage hjem til en af os og lytte. Og det skyldes vel næppe en overvurdering af min egen generation, når jeg i dag tænker, at det blev sidste gang, at en gruppe af håbløse teenagere stod foran en butik for at modtage en rockhistorisk milepæl.




























