0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Palle: Hendes nye plade kan meget vel blive en af forårets favoritter

Vokalisten Lilly fortolker lavmælt ikoniske standards og formår at aftvinge nye aspekter og tilføje noget nyt – blandt andet på grund af elegant ledsagelse af guitar og kornet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto: Patricia Frazao
Foto: PR-foto: Patricia Frazao

Danske Lilly synger renfærdigt og smukt i selskab med blandt andre guitaristen Gilad Hekselman og kornettisten Kirk Knuffke.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er modigt, hvad den danske vokalist Lilly forsøger sig med på sin seneste langspiller. På mere end én måde.

For det første er det kækt at navngive udgivelsen efter standarden ’The Song Is You’, denne vidunderlige ballade fra 1932, skrevet af Jerome Kern og Oscar Hammerstein til forestillingen ’Music In The Air’. Thi en anden dansk (dog med portugisiske rødder) legende, nemlig Pedro Biker, udsendte for 55 år siden en plade med selvsamme titel – og den er en uopdrivelig kultklassiker, der i en nogenlunde spilbar vinylkopi koster det samme som en Y-stol. Så det er store sko at træde, må man sige.

For det andet er The Great American Songbook så gennemfortolket et antologisk fænomen, at man kan blive helt træt bare ved tanken om endnu en rendering af dens største hits, ’That Old Feeling’ (som Chet Baker leverede en noget nær definitiv version af på ’Chet Baker Sings’ helt tilbage i 1954) eller titelnummeret, som ud over Biker også har en vis Frank Sinatra på listen over fortolkere. Bare for at nævne et par stykker.

Heldigvis kan man pakke sin ængstelse og ennui bort i dragkisten. For selv om Lilly måske ikke revolutionerer synet på de kendte og elskede sange, fremfører hun og hendes musikalske kumpaner dem med en umiddelbarhed og en vilje til at stille på detaljeskruerne, så de faktisk kommer til at lyde friske og alt andet end fortærskede. Det i sig selv er en rosværdig bedrift, når nu feltet af både standards-fortolkere og jazzvokalister er så stærkt, historisk og aktuelt.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter