Som den første kvinde i 10 år er sanger og musiker Drew Sycamore blevet spillet så meget, at hun er endt på top-10-listen over de mest spillede danske musikere i radioen.
Det oplyser Gramex, som er en organisation, der sørger for, at udøvende musikere får betaling, når deres musik spilles offentligt.
Listen viser, hvilke af organisationens medlemmer der er blevet spillet flest minutter i radioen – uanset om de er frontartister eller studiemusikere. Og her optræder walisiskdanske Drew Sycamore altså som den eneste kvindelige musiker i 2020. Det er første gang, en kvinde optræder på den liste, i de ti år Gramex har lavet optællingerne.
Gramex’ mest spillede danske musikere i 2020
Drew Sycamore kommer ind på en fjerdeplads efter blandt andet musiker- og producerparret Frederik og Fridolin Nordsø og før navne som Christopher og Mads Langer.
Anmeldelse: Hun har et cool og næsten ikonisk format, man ikke ser særlig tit på en dansk sceneDen 31-årige sanger, guitarist og pianist, der er opvokset i Himmerland, debuterede som solist i 2018 med albummet ’Brutal’ og har netop udgivet sit andet album, ’Sycamore’, der fik fire hjerter i Politiken.
Hun ligger også nummer 4 på listen over Gramex’ mest spillede hovedartister – en liste, der ikke medregner musikerne i studiet, men kun de artister og bands, som bliver præsenteret i radioen.
På den liste får Drew Sycamore selskab af to andre kvindelige artister, Clara og Medina, i top-10.
Drew Sycamore optræder også på Gramex’ tredje årlige top-10-liste over 2020’s mest spillede danske sange. Her figurerer hendes radiohit ’Take It Back’.
fortsæt med at læse


























