Mark Ronson hiver sin telefon frem foran skærmen under vores interview. Jeg skal høre en melodi, som en af hans venner har skrevet og indspillet på Ronsons telefonsvarer.
»I’m in love and I’m happy«, lyder den lille sang på syv noder. Stemmen er Paul McCartneys.
Det er en syret oplevelse, når man sidder på den anden side af en Zoom-forbindelse i en kælder på Amager og lytter til en Beatle, der nynner, mens hverdagen kører forbi i baggrunden. Men det er den verden og den hverdag, 45-årige Mark Ronson befinder sig i. En verden, hvor han er på fornavn med legender, og branchens folk står i kø for at lade ham producere deres musik.
