Lyt til artiklen
Midt mellem Glyptotekets samling af søjler og relieffer kommer otte performere til live som futuristiske skabninger med vådt hår, forrevne klæder og øjenskygge trukket ud til tindingerne. Museets statuer er blevet på deres piedestaler, og de bevæger sig nu som nye skikkelser fra fremtiden til ordene fra en enlig sangers mund.
De sungne ord er gendigtninger af fragmenter fra den oldgræske digter Sapfo og handler om tab og mindet om kærlighed og erotik. Og digterens medie er operasangeren Signe Asmussen, der som forestillingens omdrejningspunkt i langsomme, mundrette melodiske linjer fylder hele Glyptotekets store marmorrum med vibrerende klang. Ret elegant akkompagneret alene af lyden af det vand, de øvrige syv medvirkende hælder op i skåle.
