Ipodcast-serien ’Dolly Parton’s America’, som fortæller historien om det amerikanske country-ikon er der en sekvens, som gjorde et dybt indtryk på mig og ikke rigtig har sluppet mig, siden jeg hørte podcasten for to år siden.
Her fortæller Dolly Parton om, hvordan hendes næse for det, hun med karakteristisk selvironi kalder ’sad ass songs’, opstod. Nemlig både som en form for videreførelse og et oprør mod de i generationer overleverede såkaldte ’murder ballads’, som blev spillet og sunget i hendes barndomshjem.




























