Lyt til artiklen
Nu hvor David Bowies myte for tid og evighed står mejslet i forkromede tilbageblik og den sorte marmor fra afskedssalutten ’Black Star’, kan det være svært at huske, hvor irrelevant David Bowie forekom at være i 1990.
1970’ernes formidable himmelflugt klingede ud med ’Scary Monsters’ i 1980, inden Bowie tre år senere for en stund erobrede klodens dansegulv med ’Let’s Dance’. Men resten af 80’erne var sløj, spredt fægtning, der kulminerede med Tin Machines krampagtige forsøg på at fremmane en rockmusikalsk kerneenergi, der aldrig havde været Bowies.
