»Hva’ fanden i helvede har du gang i?!«.
Malte Ebert står i Det Kongelige Teater foran en udsolgt sal i et laset jakkesæt med en akustisk guitar og er i gang med at synge et nyt nummer, en kærlighedssang, da han pludselig bliver afbrudt af en brølende mandestemme.
Den kommer ovenfra. Det er Gud, der råber. På fynsk.
Ebert var i laser, forklarede han indledningsvis, fordi han lige var blevet kørt ned af en bus. Og nu var han formentlig død, lød det.
