Da 60’ernes singlehitlister forvandlede sig til beatmusik på lp, spillede improvisation en kort, flippet overgang en central rolle. Senere er det lange improviserede forløb blevet kørt langt ud på et sidespor af radiovenlige formater, popsangens gyldne snit og andre historiske årsager af overvejende pragmatisk-kommercielt tilsnit.
Her har jazzens og rockmusikkens veje typisk ofte delt sig. Men improvisationen har hele tiden ligget i rockmusikken som en efterhånden kun meget sparsomt udnyttet ressource. Et af de bands, der hele tiden har forholdt sig stædigt nysgerrigt til improvisation, er Sonic Youth fra New York. Hvilket man mildest talt bliver mindet om, når man begiver sig ud på ’The Diamond Sea’ og først 25 fantastiske minutter senere kommer tørskoet, ør og beruset i land igen.
