Et brat fald efter en kometagtig debut er mere reglen end undtagelsen i britpop. Ikke mindst hvis hip-faktoren er i top. For hvor længe kan sådan én holde? Og få bands var mere hippe end det rastløse, pumpende energibundt ved navn Bloc Party, der for to år siden debuterede med ’Silent Alarm’ og var stærkt medvirkende til at rette op på den vaklevorne britiske rockskude. Mere nerve
Men heldigvis har kvartetten med sangeren, guitaristen og sangskriveren Kele Okereke i centrum givet sig god tid til at lave opfølgeren ’A Weekend In The City’. Hvor ’Silent Alarm’ ramte tidsånden i solar plexus, er ’A Weekend In The City’ lyden af et band, der kan ekspandere sin horisont uden at kompromittere sin nerve.
Faktisk har Bloc Party langt mere nerve denne gang. En sårbarhed, der tilfører gruppens indiskutable musikalske magnetisme en helt ny dimension, løfter den højt over den sæsonbetonede vare. En vigtig årsag er, at Kele Okereke i højere grad træder frem som et menneske, der med alt andet end jubeloptimisme afsøger storbylandskabet for racisme og angstfremkaldende, skumle afkroge i både city, sind og system.
