Den 35-årige skuespiller Karl Billes albumdebut ’Ungkarlens klagesange’ er en blandet fornøjelse, selv om den både er gennemarbejdet og velspillet. Karl Billes vokal er for fersk til at give de svageste af hans sange om singlelivets længsler og trængsler karakter.
Hos musikere som guitaristen Aske Jacoby, keyboardspilleren Ben Besiakov, bassisten Christian Dietl og eksempelvis harmonikaspilleren Øyvind Ougaard er Karl Billes melodier til gengæld i de bedste hænder. I hvert enkelt nummers tilfælde er der tænkt over at give Billes velovervejede drengedagbogspoesi et klædeligt arrangement.
Ikke alle sange er lige spændende, men en underfundig selvanalyse af en knudemand er et af de steder, hvor man kan høre, at sangskriveren er fan af ’Svantes viser’. I flere numre dukker latin og jazzpop op i musikken og får Karl Bille til at lyde lovende i retning af Bo Kaspers Orkester på dansk.
fortsæt med at læse
