The Cure har i forbløffende grad været i stand til at fastholde sit greb i et ungt publikum. The Cure har i samfulde 30 år klynket, klaget, kysset og spillet op til disko- og dødedans uden at udvikle sig synderligt i de sidste 25 af dem.
Gang på gang har Robert Smith formået at hive sig selv op ved edderkoppehåret, når det har vist sig, at nye generationer af unge igen var parat til at sukke dybt og smukt.




























