Forførelse, rytme og de rigtige skridt på det rigtige tidspunkt.
Det er vel grundsubstansen af en god tango – en af de mest sensuelle moderne dansegenrer. Som så alligevel gik af mode på et tidspunkt, hvor traditioner fra Argentina blev overhalet af pop- og rockmusik fra engelsksprogede lande.
Tango-udbud
Det er, hvad Philippe Cohen Solal, Christophe H. Müller og Eduardo Makaroff ikke havde lyst til at finde sig i.
I 2001 debuterede de under navnet Gotan Project med en ny, elektronisk bearbejdet version af tangoen, da de fik udgivet albummet ’La Revancha Del Tango’. Og om der var bud efter det? I dén grad.
Dels fordi trioen kombinerede gamle tangotraditioner med moderne elektronik. Dels fordi den inddrog gæstesolister, der understregede tangoens fornemmelse for forførelse og rytme.
Selv i Danmark kunne Gotan Project sælge billetter til store sale, og man kan egentlig ikke forestille sig, at det ændrer sig med trioens tredje albumudspil ’Tango 3.0’.
Bedre end forgængeren
For endnu en gang har Solal, Müller og Makaroff allieret sig med kyndigt syngende kvinder, der mellem trioens instrumentale numre bidrager til at bringe tangoens forførende natur frem i lydbilledet.
Altid hånd i hånd med en vis, harmonikaspillet melankoli, som gør, at romantikken ikke tager overhånd.
Med ’Tango 3.0’. er Gotan Project mere tro mod tangoens traditioner, end den var på sit forrige album ’Lunático’ fra 2006.
’Tango 3.0’ er en helstøbt, filmisk oplevelse af musik, der stadig bliver undervurderet på det engelsktalende marked som helhed, selv om Gotan Project er undtagelsen, der er blevet solgt i flere millioner eksemplarer siden debuten.
Til de søvnige søndage
Man får lyst til at danse. Roligt. Og til at synge. På spansk. Også selv om man ikke kan nogen af delene.
Og især får man lyst til at lytte, for ’Tango 3.0’ er med sit rolige tempo og samtidig eksperimenterende rytmik en indgang til musik, der kan forskønne de morgener på søvnige søndage, hvor man trænger til lyd, men ikke hvilken som helst lyd.
