Fra 28-årige Obie Trice fra Detroit har vi fat i den svære toer. Hans debut fra 2003 'Cheers' var produceret og promoveret af Eminem, der også udgiver Trice på sit Shady Records. Obie Trice bliver i værtshusretorikken med titlen, 'Second Round's On Me', men ellers er der ikke meget, der minder om den glade dreng, der rappede om drukture og damer på debuten. Og det er ikke så mærkeligt. Inde i Obie Trices kranie sidder en kugle, der konstant minder ham om, hvor tæt han var på døden, da han nytårsaften i år blev skudt, mens han kørte i sin bil. Og som om det ikke var nok, døde Obie Trices nære ven og kollega Proof fra gruppen D12 et par måneder senere efter en skudepisode på en natklub i Detroit. Manden har med andre ord noget på hjerte. Eminem har også produceret toeren, hvilket gør produktionerne træfsikre og lyttevenlige, men aldrig overraskende. Med alt hvad Obie har i bagagen, tilgiver man hans til tider voldsforherligende brug af skudsalver, overvejelser om at dræbe og hævntørst som på nummeret 'Violent'. Men »This ain't Detroit Red/ You won't X me out Malcolm/ My exodus will never be from a violent outcome«, lover han. Den storladne hiphopballade 'Cry Now' er et perfekt rapnummer: vredt, trøstesløst, forbilledlig historiefortælling og et omkvæd, der klæber fast som en hveps til en colaflaske. Det er socialrealisme fra bunden af samfundet, og det rammer og berører. Obie Trice har stemmen, flowet og nu også erfaringen til at blive en ghettosuperstar. I dette tilfælde er toeren klasser over debutpladen. Så kan det kun gå en vej fra nu af.