Samtidig med, at filmen om Johnny Cash, 'Walk The Line', får premiere herhjemme, dukker hans ældste datter, Rosanne Cash, op med dette album, der direkte er adresseret til hendes døde forældre og stedmor. »Til minde om June Carter Cash, John R. Cash og Vivian Liberto Cash Distin«, som der står i cd'ens booklet. De tre døde inden for en periode på to år og efterlod Rosanne, der er datter af Johnny Cash og hans første kone, Viv, med sorgen og alle de spørgsmål, som hober sig op på 'Black Cadillac', der fint, usentimentalt og smagfuldt beskæftiger sig med sorgen og døden. Første lyd på albummet er faktisk en optagelse af Johnny Cash, der engang i halvtredserne kalder på sin datter hjemme i Memphis. Derpå følger det overraskende rockende titelnummer som en rustvogn, der trækker følget af sortklædte sange i gang. Skræmmende nok er sangen skrevet, lige før June Carter døde, og tager sig ud som et dårligt varsel med sin konstatering mellem ægtefællerne: »One of us gets to go to heaven/ One has to stay here in hell«. Som de øvrige sange på albummet beskriver 'Black Cadillac' de efterladtes kamp for at vende tilbage til livet gennem sorgen, savnet og følelsen af meningsløshed. Til filmen om June og Johnnys kærlighedshistorie er albummet med de mange biografiske detaljer et stærkt supplement. Sange som 'I Was Watching You' om forældrenes forelskelse og ægteskabets sammenbrud og den smukke 'God Is In The Roses' - »and in the thorns« - handler om tilgivelse og accept af livsvilkårene. Mens 'Jouse On The Lake' er et flot minde over de glade dage i June og Johnny Cashs træhus, der nu (i sangen) er til salg: »but love and years are not for sale«. Det er stærke sager på et helstøbt og rent countryalbum, men det er smukt og indfølt håndteret af Rosanne Cash, som ud af sorgen har skabt sin karrieres bedste musik og nogle sjældent ærlige tekster, der lever op til familiens høje standard. Og et fornemt punktum for historien om forældrene i sagaen Cash.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























