Hjerte rimer på melankolsk smerte, når mænd slår knude på sig, selv som var sjælen et dyrt og slidt silkeslips. »Don't you go confusing beauty with truth/ cause beauty lies« synger Paul Armfield typisk, og når man hører hans mørkebløde, melankolske croon og den tidevandsduvende kvartet The Four Good Reasons bag ham og hans opretsående bas, tænker jeg uvilkårligt Tindersticks. Men måske er det mere relevant at se på de fælles inspirationer i den europæisk klingende romantiske musik. Scott Walker og ikke mindst Jacques Brel som Armfield har oversat på 'Tender Hearts'. Så originalt et bud på en fusion af beatmusik og chanson som de første Tindersticks-plader er 'Evermine' ikke. Til gengæld er der mere nerve og substans end det sene Tindersticks kunne mønstre. Er man til tusmørkeblåt mismod i stilig opsætning er Paul Armfield manden, man skal hælde sit værkende hoved til. Selv om Armfield og The Four Good Reasons har turneret med både Lambchop og The Go- Betweens, fastholder Paul Armfield sin civilstand som bestyrer af en boghandel. Man ser ham for sig; nynnende i drømmende basgang mellem reolerne med fransk poesi fra dengang kravatterne blomstrede.