»Det er blevet tid til det store midtvejseftersyn«, bekendtgør Steffen Brandt på 'De første kærester på månen'. En klog mand har sagt, at en krise er en frygtelig mulighed at misse. Det kan Steffen Brandt roligt skrive under på. For sammen med de andre medlemmer af TV-2 har Brandt brugt midtvejskrisen til at lave en af bandets bedste og mest beåndede plader til dato. Musikalsk konservativ Når man er så musikalsk konservativ som TV-2 - og for den sags skyld deres fans - er præcision og veloplagthed de eneste parametre, og på 'De første kærester på månen' er begge dele tilspidsede. Det kan godt være, TV-2 groft sagt synger den samme sang, men den er godt nok go' denne gang! Kærlighed og forelskelse er popsangens puls. Men hvordan kan man blive ved med at levere varen uden at lyde som en utroværdig gammel nar? Hvordan synge om midtvejskrisen uden at tabe de unge på under 40 i svinget? Steffen Brandt løser den dobbelte gordiske knude ved at placere kærlighedssangens klassiske tema i et krydsfelt. Hvor han både synger ud fra den rutinerede kærligheds legitimitet og placerer sangene i stråleglansen fra de evigunge kærester, der både findes ude i virkeligheden, oppe på månen og for tid og evighed, dengang det var sidste skoledag i barndomsbyen med de snorlige gader. Stædigt insisterende Brandt er stædigt insisterende på at drømme kombineret med en nøgtern bevidsthed om, hvad der skal til, hvis man ikke skal ende med at slå »kogt vand i blodet« ('Kontoret lukker nu'). I 'Moonwalking' udspiller hele dramatikken sig i ét afgørende bevidstspring fra at se sig selv som voksen, almindelig og kedelig til at se sig selv som »en voksen mand der er nødt til at være det han er/i live f.eks. i live«. »Drømmene er ikke større/ end vi der drømmer dem«, konstaterer Brandt, og her ligger hele albummets særlige blandingstone af ømhed, optimisme og næsten småfløjtende tragik. Forelskelsen, skilsmissen, kontordøden og alle disse nye øjeblikke lige rundt om hjørnet. Gamle minder og minder, der endnu ikke har haft tid til at blive det. Som popmusikkens svar på Nils Malmros har Steffen Brandt trukket lyslevende typer frem fra fortidens galleri. Klassens uopnåelige guldpige i hvidt og klassens skæve dreng. Den ene går det grueligt galt for. Den anden får set de syv have og gør lykke som Hjemis-mand. Banen er igen kridtet op med få, sikre streger af en mester på sit felt. Hvem andre end Steffen Brandt kan få omkvædet til at smælde med lige så uimodståelig appel, uanset om emnet er ung kærlighed ('De første kærester på månen') eller livet, der en dag skal gå på hæld ('Hjemis bilen ringer altid to gange')? Sangen om Hjemis-bilen, der altid ringer to gange, er en af albummets store og sammen med 'Moonwalking' og 'En mand og hans hund' også en af dem, hvor TV-2 som band får plads til at folde sig ud i glansfuld stil. Især den sidste er mesterlig. En øjebliksbillede fra en danmarksfilm og et portræt af det diffuse punkt, hvor hverdagens grundige behovstilfredsstillelse og en nagende, umælende følelse af eksistentiel uro samles i et antydet mørkt sug. En mand og hans hund. En aften som alle de andre. Hunden skal luftes og hente pind. »Han spiser en is«, lyder omkvædet. Isen er kold og sød. Slik og kulde og alt det, der smelter og forsvinder. En kort barnlig nydelse, mens man kigger drømmende ud over vandet. Inden manden med hunden - eller er det omvendt? - igen skal hjem til familien. Et glimt af det, der får mænd til uden forklaring at blive eller forlade. At se det store i det små er en stor kunst, og at få det til at se let ud ikke det mindste af det. Spændvidde og dynamik TV-2-skabelonen tillader ikke de store udskejelser. Så konservatismen skal være kreativ, og mulighederne bliver udnyttet uden at udfordre bristepunktet. Hele tre producere sikrer spændvidde og dynamik. Ny er Thomas Troelsen, der med held trækker det friske i pop-appellen frem i 'De første kærester'. Resten klarer veteranerne Nikolaj Steen og Halfdan E. Det er op til sidstnævnte at fremkalde karakteren i albummets mest komplekse sange, og det sker med luft og fantasi på både 'Moonwalking', 'Hjemisbilen' og 'En mand og hans hund'. »Nå, men det er så livet - part two«, synger Brandt på et TV-2-album, der skal tælles på samme eksklusive hånd som gruppens bedste lp'er. Mew, Kashmir, Jens Unmack, Outlandish og flere andre af nutidens unge og yngre har gjort 2005 til et dansk musikår af usædvanlig høj kvalitet. Med dette TV-2-album er nutidens halvgamle også kommet til truget.