Goldie Lookin Chain optræder kl. 21 i aften på Loppen, København. Walisiske GoldieLookin Chain tager pis på hiphop. Og det virker. Mange komikere har gennem tiderne gjort forsøget - på med en omvendt kasket og et par store bukser, så kører vi! Men her er munterhederne drevet af en underliggende kærlighed til offeret. Det (mindst) otte mand høje sammenrend har indstuderet et væld af groteske rapflows, der lyder omtrent som et dukketeater med sindslidelser. Rimene er heldigvis veldrejede og originale, som i 'Guns Don't Kill People, Rappers Do', der intelligent fører den britiske kulturminister Kim Howells' udtalelser om rapmusiks skyld i drab og elendighed ud i ekstremen. 'Self Suicide' tager, med tekstens kavalkade af mislykkede selvmordsforsøg, velgørende pis på gangsta-rappens dødsromantik. Og 'Your Mother's Got A Penis' er et forsøg på at tage netop denne fornærmelse fuldkommen bogstaveligt. Indimellem er humoren mere studentikos end decideret begavet, men den gynger af sted på en barnlig glæde ved samplinger i en række sange, der dog sjældent bliver andet og mere end særdeles velfungerende. Goldie Lookin Chain er en joke. En god joke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce