På 'Population Me' breder Dwight Yoakam sin kornfede bonderøvsaccent med de brølende lange macho-vokaler ud over en lækker, elektrisk countryrock, der lugter langt væk af kreativt overskud. 46-årige Dwight Yoakam fatter sig korthed på 'Population Me'. Ti sange på 32 minutter er, hvad man får. Med et citat fra en af hans gamle og også gode plader er der til gengæld tale om 32 minutters 'Hillbilly Deluxe'. Den syngende cowboystøvle fra Kentucky er blankpudset og gylden fra første sang, 'The Late Great Golde State'. Og selv om han flere gange undervejs gentager sit gamle charmetrick med at gå fra et sørgmodigt slæbende forløb med stortudende slideguitar til at hyle som en ensom ulv i et løftet, øreklæber-omkvæd, er 'Population Me' ikke kun en gentagelse af den sikre Yoakam-formel. 'The Back of Your Hand' er pyntet med lette strygerstrøg, i titelsangen optræder pludselig en blæser, og da han er færdig med en vellykket, strengelegende fortolkning af Burt Bacharachs og Hal Davids 'Trains and Boats and Planes', hjælper Willie Nelsons slørlette stemme ham med at gøre 'If Teardrops Were Diamonds' til en ægte tåreperser. Overraskelserne gør ikke 'Population Me' revolutionerende. Dwight Yoakam holder sig stokkonservativt til countryrock. Den stil er han eminent til.