'Everyone In This Room Is Guilty' er en grå sang. Alle Kitty Wus nye sange er grå. Det dansk/svenske bands nye album hedder 'The Rules of Transportation', og ifølge Kitty Wu er der noget helt galt med færdselsreglerne mennesker imellem. Udspillet består af ti sange om forskellige dårlige stemninger fra skyld, skam og afmagt til hån, kynisme og manipulation. For bare lige at nævne nogle af dem. Lyder det som klynkerock med optegnede, affekterede sørgerande? Sådan er 'The Rules of Transportation' ikke. For bag et gråt cd-omslag med en række for stringente, spidse raderinger findes en rund, varm og vekselvirksom rockmusik. Kitty Wu spiller stemningerne indefra med alle de nuancer, sådan nogle har. I samarbejde med udenlandske lydinstruktører som blandt andre P.J. Harvey-produceren Rob Ellis er det lykkedes Kitty Wu at undgå oplagte faldgruber. Som at give arrangementerne et forudsigeligt skabelonpræg, der ville gøre følelserne skabagtige. Eller som at lægge for mange konklusioner frit frem i teksterne, der i så fald ville blive postulater om mellemmenneskelig transport. Da Kitty Wu debuterede for to år siden, var sammenligningen med Kashmir uundgåelig. På 'The Rules of Transportation' kan man høre et ekko af både Kashmir, Radiohead og også Red Hot Chili Peppers (i det basdrevne spøgelsesmylder i 'Those Who Got Away With It'). Men jo bedre man lærer 'The Rules of Transportation' at kende, desto stærkere står de fleste af sangene selv. Med deres nøjsomt udvalgte detaljer i alle sandsynlige nuancer af farven grå.