Sonic Youth-studiet lå derfor også i det område, som blev afspærret efter terrorangrebet. I en længere periode havde Sonic Youth simpelthen ikke adgang til sine instrumenter og masterbånd. Men efter nogen tid blev afspærringerne flyttet, støvet kunne pustes af guitarerne og Sonic Youth færdiggøre indspilningerne af et album, der både rummer nye indslag og business as usual fra støjrockens evigtunge cool avantgarde. I undergrundens turbulente vækstlag har Sonic Youth været en klippe af ro og uro siden 1982. Uanset skiftende musikalske signaler har Sonic Youth fulgt sin egen ofte ganske stø-jende sti. Og dog. På 'A Thousand Leaves' fra 1998 kunne man konstatere en betydelig inspiration fra en gruppe som Tortoise. Den instrumentalt eksperimenterende postrockscene med dens relativt abstrakte værdier udgjorde en oplagt komplementaritet til Sonic Youths instrumentale afsøgninger med afsæt i 1980'ernes støjrock. En rockfilosofi, som havde fundet sit optimale udtryk i 'Daydream Nation' fra 1988. I det lange løb lyder den abstrakte postrock også som en mere oplagt inspirationskilde til videre fordybelse end den kitschede forkærlighed for tyggegummipop, hvor Sonic Youth ved flere lejligheder ikke uden succes har nærmet sig noget, der mindede om den brede mainstream. 'Murray Street' er umiskendeligt Sonic Youth. En slags paradoksal konservatisme, hvor det søgende og åbenheden over for nye udtryk er indbygget i formen. 'Murray Street' er et mindre lyrisk udtryk for Tortoise-inspirationen. Det er en instrumentalt orienteret rockmusik med et tørt behersket udtryk i det improvisatoriske. Det er sjældent, musikken rammer den nerve og ømhed, der løftede 'A Thousand Leaves' højt op på listen over de bedste Sonic Youth-plader. 'Murray Street' er rank, åbensindet og kompromisløs. Men det er også et udspil, der afkræver mere respekt end egentlig lystbetonet lytning. Kim Gordons reportage fra Manhattans svedige paranoia på 'Plastic Sun' har svært ved at nå helt over til de mere tørre instrumentalpassager. Så Sonic Youth ekspanderer ikke med 'Murray Street'. Og dog. På et enkelt punkt er en mindre revolution indtruffet i Sonic Youth. Lee Ranaldo, Thurston Moore og Kim Gordon har alle været med siden starten for 20 år siden. Tre år senere kom trommeslageren Steve Shelley til, og sådan har holdopstillingen været siden. Indtil nu, hvor Jim O'Rourke på bas, guitar og hjemmelavet elektronik officielt har forvandlet Sonic Youth til en kvintet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























