Det er syv år siden, engelske Bloc Party brød igennem med debutalbummet 'Silent Alarm' med en sending skarptskårne rocksange i fuld galop med hæsblæsende trommer, hektisk skingre guitarfigurer og forsanger Kele Okerekes teatralsk højstemte vokal, der stadig er gruppens bedste aktiv. Hvorfor det kan undre, at hans sprælske kreativitet ikke fylder mere, end den gør på 'Four', der er gruppens første album i fire år. Kinddans Rent musikalsk har Bloc Party taget et olympisk højdespring fra den mere elektronisk eksperimenterende 'Intimacy' fra 2008 over i en nærmest post-hardcore-tung emo-rock med buldrende guitarer og pompøse trommer på den kluntede 'Kettling' og åbningsnummeret 'And So He Begins To Lie'. LÆS OGSÅBloc Party kommer til Store Vega Når de altså ikke forsøger at kanalisere danserock anno 2005 på den solide 'V.A.L.I.S' og den mere hysteriske 'Team A'. Eller danser kinddans med et klædeligt afdæmpet udtryk på 'Real Talk'. Resultatet er alsidigt på den usammenhængende måde, og de gode melodier står ikke just i kø. Tilfældig snak i studiet Samtidig udsmykkes flere numre med 'tilfældig' snak i studiet. »Oh, have you got that already?«, lyder det koket inden første sang. »I was just talking about my feelings«, lyder det nonchalant efter de sidste toner af 'Real Talk'. Og det er bare to eksempler ... LÆS OGSÅBritisk magasin kårer årtiets bedste plader Det er muligvis meningen, at den afslappede snak skal give indtrykket af et band af den gode, gamle skole, som ikke går så meget op i pinagtig perfektionisme. Men det virker stik modsat og får et ellers sympatisk band til at fremstå kunstlet og klodset.