0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er liv i kludene bag Leonard Cohens sorte jakkesæt

Det nyeste udspil fra den 77-årige Leonard Cohen er enkelt og effektivt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

cohen. Efter at have indstillet sig på pension og meditation løb manageren med pengene. Så måtte Leonard Cohen på landevejen igen. Det gav åbenbart så meget nyt liv til en gammel ceremoni, at Cohen kunne gå i studiet og indspille det bedste album, siden han var midaldrende.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Elskerrollen er mere luvslidt end Leonards nye sorte jakkesæt, der realistisk betragtet snarere vil blive anvendt til mandens begravelse end til hans bryllup.

At der lurer gravrust bag skjorteflippen, forhindrer ikke en inkarneret forfører i at gøre endnu et behjertet udfald. Leonard Cohen er på mere end én måde på fornavn med sig selv på et album, hvor han med mørk gammelmandsrøst og en lettere kynisk klukken balancerer selvsikkert mellem dobbeltseng og dødedans.

De musikalske ideer på ’Old Ideas’ er ganske rigtigt gamle og godt brugte. Men sådan har Cohen jo været længe. Et kvindekor, en mødig valsetakt og en messende malmrøst.

I dennes mest desillusionerede hjørne, når Cohen synger om at drikke dybt af mørkets bæger: »I got no future/ I know my days are few« og konstaterer »I got no taste for anything at all«. Det kunne lyde som en sang om nært forestående død, men handler mere om det, der suger livet ud. Depression og gamle sårskorper i kærlighedens klippefyldte kølvand.

Kristen symbolik
Der er stadig ikke meget hope-dealer over Leonard Cohen på ’Old Ideas’, men han får ikke så lidt vitalitet og underskruet munterhed ud af at læne sig op ad dødens dør med åbne øjne. Ingen strålende åbenbaringer trænger ud ad sprækken mellem dør og karm.

Til gengæld fastholdes med roligt klarsyn et blik for tilværelsens paradokser, der ikke behøver nogen forkromede konklusioner eller forløsende salmer om tilgivelse eller stor opstandelse. Det var så nok snart dét. Man gav, hvad man havde, og kan belave sig på snart at træde om bag forhænget med stil.

En håndfuld sange er fremragende. De fleste er gode. Kun ’Banjo’ og ’Lullaby’ vrister sig ikke løs fra deres skitsepræg. Hymnen ’Come Healing’ gør sig fornemt som en moderne salme, der synger om de højere materier uden at slippe taget i paradoks og dobbelthed: »Behold the gates of mercy/ In arbitrary space/ And none of us deserving/ The cruelty or the grace«.

Kristen symbolik spiller en central rolle på albummet, men leverer ikke tryghed eller megen trøst. Hvis Leonard Cohen er en profet, så er han af den slags, der er bedre til at stille spørgsmål i den fælles ørken, end han er til svar eller lignelser.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce