I januar i år døde L.A. Johnson. Den 62-årige filmmager og producer var gennem et helt liv Neil Youngs kreative makker, der både stod bag koncertfilm som ’Rust Never Sleeps’ og co-producerede protestalbummet ’Living With War’ for fire år siden. Nu er canadiske Neil Young altid gået sine egne, nysgerrige veje i grænselandet mellem inderlig folk og elektriske rockudladninger og har ofte selv taget afgørende hånd om produktionen af sine plader (og film, for den sags skyld).
Neil Young får virkelig ryddet op i sin kælder Uden hjælp fra store producere med store armbevægelser. Men uden Johnson har den evigt rastløse Young pludseligt opsøgt producerlegenden Daniel Lanois. For at møde noget af den modstand, der altid synes at drive værket hos Neil Young. Og ’Le Noise’ markerer på flere måder et skift for enegængeren Neil Young. Superproducer Landsmanden Daniel Lanois var med til at sætte U2 op i stadionrockformatet med ’The Unforgettable Fire’, og han hev Bob Dylan ud af de ørkesløse 1980’ere med produktionen af ’Oh Mercy’. Og i øvrigt har han finpudset lyden hos både Peter Gabriel og Emmylou Harris. Lanois skaber storhed med enkle midler, hvor lyden ofte er douce som skæret fra et stearinlys. I et ekkokammer. Opsætningen til ’Le Noise’ var da også så simpel som mulig: Neil Young alene med en elektrisk og en akustisk guitar i Lanois’ villa i Los Angeles, hvor også Young som Dylan før ham blev sat til at indspille om natten under fuldmånen.
